- Project Runeberg -  Breve /
194

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194
,<
at udvikle. Nu var det blot naar, efter lange Mellemrum, Fob»
trin ncrrmede sig den Dor, igjennem hvilken Valborg var for
svundet, at min Tanke greb mig som et electrisk Slag, at den
bragte Blodet i mine Kinder og bragte min Aande til at
standse, at den rev mit hele Voestn med sig hen i denne Ret
ning. Dog Doren aabnedes adskillige Gange,, men Valborg
lod sig ikke ste; Bordet blev bakket, Prcrsten reiste sig, og bod
mig tåge Plads ved dei; men Valborg forblev borte. Skulde
jeg da ikke faae hende oftere at ste? ikke en eneste Gang endnu
at ste? Ved dette Spsrgsmaal, som jeg opkastede hos mig selv,
begyndte Uroen igjen at gribe mig, min Aande at gaae sagte
og piinligt. Dog jo, jeg skulde faae hende at ste.
Min hele Opmcerksomhed stod uafbrudt paa Vagt, som
en nysgjerrig Doruogter, bag Doren, og lyttede. Da horte
jeg endelig atter Trin, men Trin, der vare saa hurtige, lette
og svage, at de enten maatte komme fra et Barn, eller fra
hende, — og de kom fra hende! — Doren aabnedes, — det
var hende. Men Uroen i mit Bryst, istedetfor at lindres ved
dette Syn, degyndte tvertimod ,at gribe stoerkere, at arbeide
heftigere, at blive stormende.
Du kan maaskee erindre fra vor Ungdom, at jeg aldrig,
enten paa Grund af en Opdragelsesfcil, eller ogsaa paa Grund
af en Naturstil, som maaskee bestaaer i det alt for meget Drom»
mende og Phantaserende, der er bleven nedlagt i mit Voestn,
at jeg aldrig, siger jeg, har voeret en Helt ligeooerfor Damer,
fornemmelig ligeoverfor unge Damer. Men siden den Tid, vi
skiltes ad, havde jeg nu opholdt mig flere Aar i Hovedstaden;
jeg var der ofte, ja daglig kommet i Bererelse — jeg mener
naturligviis i selskabelig Versrelse — med de iblandt dens ung
Damer, der netop svingede Sceptret over alle übundne, mant
lig e Hz erter. At jeg i V egyndelsen ikkun traadte dem imod
med febecrode Kinder og med scenket Blik, at jeg ikkun fol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free