Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Det Mængden førte til sit- Tempel ben,
Saa jernkold syntes han, saa lidet rørt.
Mnnfred.
Han kold var? smiled han da ei til Folket? .
Vil-det.
Nei, Fyrste! nei! som stobt af Eets han stred,
Og da han Klostret nærmed sig omsider,
Da dette aabned’ sine Porte alt,
For ham at savne, bolged’ ham imøde
En anden Skare, hvide, blege Munke
Med Palmeqviste i de magre Hænder,
Et Hosianna dem fra Læben toned’.
Manfred.
Og kold han var? han glæded da sig ei
Ved Folkets Raab?
Budet.
Ja kold, og meer end kold!
Thi mig det forekom, at Haan og Stolthed
Af Læbens Bølge dukked’ stille op,
Da Jubelraahet høiest klang.
Man fred. · -
nu ome) Nu gaa!
Og lad man efter Neisen godt dig pleie.
.
istedet saaee.)
xemte Scene.
Manfred. Lancia.
« Manfred.
Nu Onkel! Skjehnen, som du seer, ei modig
Endnu er, varmt forfølger den mig end,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
