Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Paa eensomt Sted, jeg sætter, for Exempel,
I Haven under Træ, saa siig, om muligt ·
Det var, at Saadant kunde blive kjendt?
. Munken.
Forunderligt det er med Speidernel
De have Øine! Guldet glimter ud
For dem igjennem haarden Steen og Træ:
J har dog hørt hvad sig tildrog igaar?
Nu, I jo Bagten kjender hist i Gaden,
Til Hojre, ei fra Eders Bolig langt;
En holden Mand man ansaae ham at være-,
Til Fogden dog, som sendtes ham, for Skat
At hæve, nys han sagde, ei en Skilling
Han eied’; vilde man ei troe hans Ord,
Man kunde, blev han ved, randsage Alt
J Huset. Saa man gjorde, fandt dog Intet.
Og Bagren troede nu at være sikker.
Men, da igaar han stod i Stuen tidligt,
Og solgte ud sit Brod, ’to Vaabensvende
J Stuen traadte ind; de fordrede »
De Brød at kjøbe, Bagren havde lagt
I Vindvet hen som Tegn paa sin Haandtæ1·ing.
Men han sig vaegred’z sagde dem, de Brod,
De fordred’, vare gamle; han istedet
Strax vilde andre give, som fra Ovnen
st vare komne. Dog de bleve ved
Med deres Fordring; endelig med Magt
De toge bort fra Vindvet Brødene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
