Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Est du! ret ofte-har jeg tænkt, at ville,
Den fæste til mit eget Livstraee, — ja!
Du smilet, dog var denne Tanke ei
Saa overvættes dristig, synes mig,
Thi Navnet, som jeg bærer, Laucia er,
Og Godset, som jeg ejer, gjorde riig
En Fyrste, overvættes dristig altsaa
Var Tanken ei. Dog fulgte jeg den ikke,
Thi Hjertet, naar jeg spurgte det tilraads,
Sig trhmped’ for den Unges Liv at snevre,
Sig krymped’, dig at lotte ned saa tidligt
Fra hine Tryllehoie bort, som tindre
J Morgnens klare Guld, hvor Livet ligger,
Med viden Synskreds rundtomkring, et Feeland.
I disse Dage er jeg atter vendt
Tilbage til min første Tanke, ja!
Thi nu jeg kan dig byde, Navn at dele
Med mig, og ei at dele Liv med mig:
Ret snart jeg drager udi Kampen svær,
Som truer Kongen og hans Land, og kommer
Vist aldrig meer tilbage, thi jeg er
Alt gammel nu, og Kampen, som jeg sagde,
Vist bliver haard, da kan du flytte om
Fra Slot til Slot, og, fæste dig, hvor Stedet
Meest Ynde byder frem, og naar mit Legem
Snart vækker Kampens Mark, da er det dit
Hvad nu jeg ejer, stolte kan du dermed,
. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
