Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Naar Aftenen var lunmter, Kjølighed
Dig puste paa den hede, høie Pande,
Og jage med min Tunges muntre- Løb
Dig Mismod bort fra Blikket. Og, naar Maanen
Sig lagde drømmende paa Steen ned,
Og Fuglene i Lunden sang og lytted’,
Jeg skulde Luften gribe, sætte ned
Mig ved din Fod, og synge dig den Sang,
Du yndede saa meget:
Orm nhnneke
En Nattergal, som sad paa Qvist,
Sagde til sin lille Mage,
Jeg langer har ei Noeyei Nist,
Maa nu bort vel fra dig drage,
Kommer aldrig meer tilbage.
Paa Vingen haved han sig snar,
Flagred’ bort for fjernt at drage,
Didhen hvor Veir og Vind ham bar;
Men da Vaaken kom tilbage,
Sad han atter hos sm Mage.
Efter en Pause.)
Hans Dronning, ja! hvad meente de dermed?
Maaskee de meente mig? — o, nei! jeg var
Paa Borgen, jeg kunde altsaa did
Ei bringes. Nei! —- dog bi! — ja nu jeg fatter
Heel grant jo deres Mening: ja, Madonna
De meente vist. Men sthgt det var, ret sthgt,
At kalde hende Mansreds Drømme-, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
