Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sit
Man fred.
opnaae- Emkso Store Gud! hvad seer jeg hist!
En Skikkelse, som Marnwr bleg, og rolig
Den sidder der, som just forstenet Liv,
Thi Træk den har, som høre Livet til,«
Og vække min Erindring af sin Slummer,
Den vække til saa smertefuld en Vaagen,
At Hjertet hulker høit derved.
’ Elvira astsek ea
Hvad Under,
At Livet isner hen til Steen, at jeg
Nu sidder her, en anden Mode,
Naar Døde reise sig fra Graven atter,
Og vandre om med Smiil paa Læben rød«
Med Roser paa den fulde Kind, og Straaler
J Øiet.
Manfred.
O, Elvira! Blikket da
Ei skuffer mig. arse-) O, store Gud! hvor hun
Forandret er.
Elvira-
Viig; Blendvaerk, sendt fra Helved,
For mig at daare kun, viig vort! far hen,
Hvorfra du kommen eft!
Manfred.
Elvira! du
Mig byder did at drage, hvor kun Lasien
Sig vaander? At det dertil skulde komme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
