Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 24
gere Tid havde tjent paa Vigum, mere end engang for-
sikkret, og kaldt Himlen til Vidne paa, at hun talte
Sandhed , at hun ofte, efter at Alle i Huset, med Und-
tagelse af Herren selv, vare gangne til Hvile, havde hort
forskjellige Stemmer tone fra hans Arveidsveerelse, og at
det maatte være Aander, som han havde manet frem, »thi
ingen Tvivl var der om , at han formaaede ast matte
Aander: en sort Bog havde hun ofte seet i hans Haand,
hvilken Bog han bestandig skjulte paa det skhudsomste,
naar hun traadte ind. Denne kunde ikke være nogen
anden end den sorte Bog — »svarte Boken«. — Endelig
. vandt Rhgtet om hans Magt over Aandeverdenen en saa
fast Tiltroe, at det heudte sig en Dag, da han sad ved
Frotosthordet, atOle fra Sanddal traadte ind iGaards-
rummet foran Huset , slæbende efter sig det usleste Krce
af en Koe, »vaklende af Mathed og aldeles henta.-ret,« som,
han sagde , tidligere havde været det triveligste Dyr as
alle, som oni Somren grcchede i Fjeldet, men at den
pludselig var begyndt at sygne: der kunde ikte være nogen
Tlsiisl om , at den var bleven »forgjort«. Han anraavte
nu Alarez om, at drive den Onde ud igjen. Don Aca-
rez lyttede længe med den meest spændte Opmærksomhed
til den stakkels Mands Okdstkom, uden at fatte det Rin-
geste, indtil endelig den unge Alonzo gjorde ham forstaae-
ligt, hvad Manden vilde, og nu udbrød Alarez i en lang
og tydelig Latter, om hvilken Ole senere sagde, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
