Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
-Vesle Olelss spurgte Eivlnd, »e lnthe ho Aagre-
4veir heime«2«
pHo Nangveir,« svarede Drengen , »e i Elven og
lauar.«
Eivtnd vendte sig for igjen at gaae ud.
«Dn Eivindls« cilraahte Drengen ham, »du maa
inche være saa ill mot ho Nagnveir, hon graater som et
Regnveir vaade Dag og Nat; ho Moer seier, at du
e ill mot hon!«
« Eivind dreiede sig og saae stivt paa Drengen, der
vedblev uforfcerdet at stirre ham lige ind i Øiet.
»Srier Morr din,» udbrød Eivind, »at rg e tll
mot Ragnveir, loger Moer dinl«
»Ja,« gjentog Drengen »ho seier, at du e ill mot
ho Nagnoeir, og at du har forgjort hon, og at Soartes
Spantolen paa Vigum har lært deg at forgjorre baade
eFxolk og Frelss ·
Eivind kunde ikke undlade at smile til denne Be-
mærkning, dog var dette Smiil som et Solgllmt, der
kastes frem under en Tordenskye, Udtrykket af indre
Smerte blandede sig i det.
»Moer dine en Gaas, Veste! og du en Gaadungel«s
tilraabte han Drengen, idet han skred ud af Stuen.
Han vendte sine Fjed mod Elven, hvor han, ifølge
den lille Oles Svar, ventede at foresinde Ragnveir. Og,
da han havde naaet Toppen af en Klippe, der hævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
