Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
»Nu, Moer Diaseviisl«« udbrød Alonzo, hos hvem
Forfærdelsen oievlikkeligen var veget for Breden, »nu«
Moer Rastviigi er hun der igjen, for at trænge sig ind, ·
hvor Ingen ønsker hende, og lytte til Sager, som ikke
ere blevne talte for hendes Øren? Vogt hun sig, thi selv’
den meest langiivede Taalmodighed vil omsider glippe, naar
man tirrer den for stærkt eller for ofte.
»Tvs, Drengl« afbrød den Gamle ham, idet hun
viftede utaalmodigt med Haanden , »du taler som om du
havde en Leegdsavinde foran dig, og betænker ikke, at mit
lSamqvem med dem, som stvre dig og din Stjerne, vilde
sgjore det let for mig at hinde din Tunge for bestandig«
»Gamlc Hert– raabte Alonzo, næsten udsendig af
Vrede, »spar dine Spaadomsord, thi du taler for van-
troende Øren, og lceg for Fremtiden Baand paa din egen
Tunge, ellers kunde det maaskee falde mig ind, ikke ved
de Overjordiskes Hjælp, men ved den jordiske Øvrigheds
Hjælp at faae dine Lemmer bundet i Jern , og maaskee
for vestandigl«
»Jeg leer ad dine Trudsler, unge Mand!« gjen-
svarede den Gamle , »hverken dine Ord eller din Gjer-
ning kunne ramme mig , og dog interessere dine Ord
mig forsaavidt, som de give mig et nyt Beviis for dit
mandige Sindelag; der driver dig til at kjæmpe mod
gamle, strobelige Qvinder, medens det nok vilde holde
dig tilbage fra at træde op mod Mænd-«-
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
