Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
jeg opad Talen, men efterhaanden, som jeg vandrede,
lagde Tanten om det netop Passerede sig tungere og
tungere paa min Sjæl, og overvældede mig omsider saa
aldeles, at det forekom mig, som om der var Intet mere
at ønske for mig iLivrt, og jeg ansaae det som det Hel-
digste, der kunde træffe mig,( om Jorden vilde aabne sig
under mine Fødder, og begrave mig i sit Skjød. Jeg
lænede mig fortvivlet op mod den store Virk, der staaer
ved Foden af chempebuien ovensor Leddet. Jeg veed
itke hvorlaenge jeg havde staaet der, da jeg følte et sagte
Slag paa min Skulder-. Det var min egen hulde Engel,
som Himlen i denne Stundsendte mig til Trøst. O!
hvilken himmelst Følelse-, naar alle haarde Dissonancer
trætte bort fra Sjælen, og Hjertet atter banket varmt og
harmonisktl Ja, saa sød var denne Fornemmelse, at jeg
først silde formaaede, at rive mig løs fra Tvora· Jeg
vandrede den heleDlat igjennem, men aldrig har en Van-
dring været mig lettere. Da jeg tom ned iSteensdalen,
var det allerede fuld Morgen, og hvilken Morgen! aldrig
synes mig, at Sollyset har væretsristere, aldrig at Blom-
sten bar duftet stærkere, aldrig at Græsset bar spiret
grønnere-, det var som om Naturen denne Morgen var
vaagnet as sin Slummer med forhøiet Skjønhed —««
»J min Seng gjentogjeg atter for mig selv mit
Forsæt, næste Morgen at tale- til Fader om min Kjær-
lighed, og faldt, efter mange forgjeves Forsøg, efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
