Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Xll1.
setekpigen.
Hvo, der om Sommeren bar gjennemvandthiorges
høiere liggende Fjeldegne, vil vistnok have bragt behage-
lige Erindringer tilbage med fra dem, thi den krvstalklare,
lette, elastisle Luft, som da hviler over dem, lægger sig
saa veldcrdigt om Brystet, at muntre Billeder sremstaae,
at Omgivelsen indvrenter stg med glade Miner. Noget
tidligere, medens længer nede, i de dybere liggende Dale-,
Mark og Eng vrunke i de skjønneste Farver, og Sol-
sorten trækker sine længste Toner, og Løvet allerede fuser
iVinden, og Bækken mumler som et artigt, livligt Barn,
er Alt endnu raat og koldt deroppe: Sneen bedækket
endnu enhver Gjenstand i den bele Egn, dog med Und-
tagelse as de smaae Dvwrgbirke, der staae aldeles nogne,
og strække deres torre Arme heel kummerligt i Veiret,
som om de bad Himlen paa det Sndstcendigste om lidt
Varme. Ingen levende Lvd høres, uden maaskee Ørnens
Skrig, der vaa sin rolige, mægtige Vinge stagrer fra
Tinde til Tinde, stolt og herlig, som om den var disse
Egnes Genius. Derimod lvde Naturtonerne i deres vildeste
Kraft: Fossen skammer-, Lavinen styrter, Stornten raser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
