Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
neste Farver, og seer da ud som en Sky af de slneste
Diamanter, Tovaser og Saphirer. Bvron sammenlignede
et Vandfald i Schweitz med Halen aijeentpehesten, paa
hvilken Dødens Genius, saaledes som det omtales ipr
ealvpsen, vil komme ridende, og vist er det, at det vil
falde vanskeligt at tænke sig en pragtigere Halt, end
denne mælkehvide, viftende, uhyre Voringsfos.
, Jkkun lodrette Klipper omgive Vandfaldet, saa at
Vandrer-en, som vil tage den i Øieshn, ikke maa lide af
Svimmel; thi han staaer paa Aanden af en uhyre Afgrund.
Der stod nu ogsaa Nagnveir, men hun var saa vant
til dette Syn, at det ikke længer frembragte noget Kreds-
løb i hendes Hjerne, hun kunde med største Rolighed
stirre ned i Bundfaldet, og Grunden til, at hun, sotn vi
ovenfor have anført, trak Blikket uvillig og ligesom gy-
sende tilbage , naar det tilfældigviis faldt ned i den shss
dende Kjedel, laae ikke i Svimmel, men deri , at den
uhyre, den sønderrivende Kamp, som fremstillede sig dernede,
stod i et skurrende Forhold «til de blide Billeder, sont
vandrede gjennem hendes Sjæl. Nagnveir lænede den ene
Haand til en visnet, hentorket Fyrrestamme, der havde
slaaet sine Nødder paa den yderste Nand af den steile
Klippe.
Da forekom det hende, at hun hørte Fodtrin iNOrs
. hedenz hun vendte sig om, og veeg uvilkaarligen tilbage,
og hun var uden al Tvivl stprtet ned i Afgrunden, der-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
