Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
teren til hine vidunderlige dybe Toner, som soresindek
f. Er. i Ewcilds liden Gunver.««
»Mine Noersolk fulgte saa ncer under Land, som
kun var muligt, for ikke at betage Aarerne frit Spillerum.
Jkkun naar et Vandfald kom springende udover den høie
Klipperand, siernede de sig for nogle Øieblikke. Til
Klipperne havde en Mængde Korsdpr og Conchplier fæstet
sig noget under Vandskorpen; de sad der som Udposter
for en uhyre, men skjult Verden. Selve Aarerne, der
høit oppe ludede udover, og speilede sig i det klare
Vand, syntes at tilhøre denne mystisk-, skjulte·Verden.
Men den Verden, hvori jeg aandede, begyndte snart at
blive ligesaa skjult og mystisk for mig, som den aquatiske,
der laae under mig. Sønnen lokkedes ved Baadens sagte,
rolige Bevægelse, og trykkede uimodstaaeligt paa mine
Øienlaag. Da forekom det mig, at en Delphin kom
glidende henover Vandets Flade: den skinnede som Sold,
og dens Finner som det pureste Guld, besat med Ædel-
stene, med blaae, med gule, med røde, og Du kan troe,
at jeg spilede mine Øine. Men hvad seer jeg? Delphie
nen, som jeg hidindtil havde betragtet som pkimus utak,
som Hovedsigur, spillede i Virkeligheden ikkun en meget
underordnet Rolle; den fnngerede som Lastdrager: den
trak efter sig en Slave-, som var den skjønneste, den
npdeligste Skade, man kunde see. TEnkDigi Den lig-
nede en Conrhplie, men var langt større, og hvid som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
