Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Det var en mørk, skyfrild Dag, da han ilede opad
den tidligere omtalte, trange Dal, der fører fra Som
mod Voringfossen. En stærk Blæst drev de tunge
Skyer foran sig , sønderrev dem undertiden , saa deres
Psalter hang dybt ned, hvilke den dog snart feiede tilside.
Naturen forberedede en Negnnat. Omendskjøndt det endnu
var i August-Maaned, havde Egnen, da Eivind var kom-
men høiere op iDalem allerede antaget en temmelig hast-
lig Charakteer: de faa Elletracer, som fandtes hist og ber,
begyndte allerede at tabe deres Løv; de afrevne, gulnede
Blade hoppede og svingede sig paa Stien foran Eivind.
Der var saa mørkt nede i den trange Dal som i en
, Gravhvaelving Og ikke mindre mørkt var det i Eivinds
Bryst: endnu aldrig havde Anelsen lagt sig uroligere om
hans Hjerte; det syntes ham, at Naturen selv præluderede
til et Sørgespil.
Da han naaede op paa Bjergryggen, hvor Sorteren
laae, øinede han i Hyttens Tør en Qvindeskikkelse, og
hans Hjerte slog voldsomt. Han skyndte sig endnn meer,
og opdagede snart , at det virkelig var Nagnveir. Da
han kom endnu nærmere, saae han tydeligt, at Pigen og-
saa havde sit Blik fæstet paa ham; hun bøiede sig noget
forover , og Tvivl og Forundrittg stod at læse i hendes
Miner, men istedetfor at ile ham glad imede, vendte hun
sig om, og forsvandt i det Indre as Hytten.
»Er det kommen dertil ,« sagde Eilsind til sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
