Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
»Det er Himlens Straf,« sagde Marthe, »sordi
du drev Eivind bort, ol havde han levet , og været hos
os, da havde han laant dig sine Lcenders Smidighed og
sit Øiets friske Blik, og vi havde endnu undertiden dreiet
Dyr vaa vort Spid, men ham drev du til Fortvivlelse! —-
o, skal jeg da aldrig oftere faae mit Barn at see!« ud-
raabte hun, idet hun vred Hænderne, og Taarerne styr-
tede frem.
»Skal nu det være min Skuld?«s indfaldt Skik,
»selv drog han bort uden engang at sige Farvel til sin
gamle Fader. Men jeg haaber, at han, saaledes som den
Fremmede nylig fortalte, endnu lever, og igjen vil tomme
tilbage og blive en Støtte for mig nu, da jeg trænger
saa hoilig til en.«
«Reil han kommer aldrigl aldrig igjenls« klagede
Hustruem
Idetsamme hørtes Fodtrin ude i Gangen, Døren
aabnedes, og en høi, mager Fremmed med lange Knehels-
barter traadte ind.
De tvende Ægtefolk reiste sig, traadte den Frem-
mede imøde, og betragtede ham med Opmærksomhed. En-
delig vege de flere Skridt tilbage, og Marthe udstødte
et høit Skrig: det var Eivind. »
»Nu,s nul« brummede Erik, da han igjen havde fat-
tet sig noget: »det kommer deraf , at man itle giver no-
gen Underretning om, enten man lever, eller er dodl da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
