Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Til eet i Sorg og Gammen,
Til eet i Liv og Død.
Ja, Tryllerinde, Du er sød,
Du første Elskov med dit Nosensmiil,
Der læger med den samme spiil,
Hvormed Du saarerz
Der bringer Sjælen til at vore, indtil den henrykt kaarer
Himmel, Evighed, og fatter
De bløde Melodier, som din Datter,
Naturen, nynner i sit vide, varme Bryst.
Ja, himmelsk er din Lyst,
Var den blot meer evig, end den Evighed, Du giver!
Men ofte Tiden river
Den skjoiine Soilerad omkuld, hvorpaa din Himmel hviler;
Og Naturen ofte kjølnet tier
Med sine bløde Melodier,
Og ingen Straale smiler,
Og Hjertet sukker bangt,
Thi Verdners vide Num bli’er mørkt og trangt«
Dog skjøn og lokkende Du er,
Naar Phantasien, ubedraget end, fra Øiet seer,
Naar Livet endnu dufter i sin Vaat
Med unge Blomster i det tykke Haar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
