Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
hos hine Sværmere, hvoraf der endnu fandtes i
Klosterne og i Eremithytterne paa de vilde Bjerge og
i de dybe Skove og paa de ubeboede Heder, der
pidskede sig daglig, og levede af Urter og Vand og
Brod, for i hiint Liv hisset at komme til at sidde
fornemt og høit i den himmelske Forsamling. Heraf
kommer det udentvivl, at den nyeuropæiske Kunst i
· sine første Aarhundreder ikkun har udfyldt og overleveret
os et Beenhuus. Dog, for at være retfærdig mod
disse første Kunstnere, maa man anerkjende, at der i
deres Iammerskikkelser som oftest udtaler sig en dyb,
ja en brændende Følelse Betragt blot disse Christus-
skikkelser paa Korset, det er jo, som om hvert Lem
hulkede og græd, det er, som om Maleren havde vandet
sine Fartier med sine egne Taarer; Skikkelserne selv
støde os tilbage, men der løber en Varme om inden
for denne døde Hud, der trækker os og holder os
fast. Te gjøre fuldkomment det samme Indtryk som
hine gamle Folkesange, der ogsaa udmærk sig ikkun
ved den dybe Følelse, som har frembragt dem, og som
trænger med sine elektriske Gniste næsten udaf hvert
Ord. Det er denne dybe Følelse, der udtaler sig i
hine Maleres Arbeider, der har bragt Kunstdommere,
selv i vor Tid, til at ansee dem som Malerkunstens
høieste Udtryk. Meii en saadan Anerkjendelse beroer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
