Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
til at lefle for skjoiine Fritkener og Koner; en saadan
Mand kunde itke heqvemme sig til at hviste dem sødt
i Øret: »O! hvor De er yndig, min Stjennei«· en
saadan Mand kunde ikke søge sin deer i et mot
skeel-Tit; nei! Scipio havde ganske andre Titig i Ho-
vedetz Sripio havde sagt til sig selv: Du skal udrette
store Ting, og paa dette Meial havde han sit Blik
uafbrudt fæstet, og nærmede sig det, uden at skeie ud,
—- og han udrettede store Ting!
Jeg udtalte netop de Ord: at lefle for Frøkener
og Koner, see her et andet stort Træk i Scipio’s
Charakteer. Denne Mand havde ikke alene Kraft til
at beseire fremmede Forhindringer, nei! han var des-
uden Herre over de allerstcerkeste Forhindringer, de-,
som Mennesket møder i sit eget Bryst; han var Herre
over sig selv, over sine egne Lyster og Lidenskaber
Da den samme Massniissa, som jeg allerede har om-
talt, stod paa Brinken til at falde i en ung og stjen
Carthagenienserindes Garn, holdt Sripio ham tilbage-,
han tog ham ved Haanden, og sagde til hant: »min
Een! Du har her stødt paa den farligste Anstodssteen,
som et Menneske, der vil udrette noget Stort, kan
træffe paa; men, naar Du tager din Kraft ret sammen,
vil Du ogsaa uden Fare kunne stride henviser den.
Jeg antager ikke, at Du i nogen Henseeiide anseer Dig
7k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
