Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
først havde vandret nogen Tid om blandt Romerne,
og Enhver havde-betragtet ham i Nærheden og over-
tydet sig om, at han dog ikke var andet end et Menneske,
gik det som det gaaer i Menagerierne, hvor Tjeneme
omsider overvinde deres Frhgt saa fuldkomment, at de
krhbe ind i Buret til den vilde Løve, og maaskee
endog knibe den i Øret. Nu begyndte hans Anseelse
at synke, og omsider vovede man endog at fremføre
Anklage imod ham, og kalde ham for Retten; og paa
den Dag, han skulde dkimmes er det, at han oplevede
sin stolteste Triumph. Folket var forsamlet pact Plad-
sen i tætte Skarer, og Anklagerne havde indtaget deres
Sæde, da nærmer Seipio sig , kaster sit skarpe Blik
henover .Hoben, og udentvivl have Trækkene rundt
hans Mund spillet, og han tiltaler Folket med Rolighed;
»Tet er idag den Aarsdag, da jeg slog Hannilsal ved
Zama, følger mig til Capitol, for at vi kunne takke
Guderne!« Hans vender sine Skridt mod Capitol og
hele Folket følger ham, ikkun Anklagerne forbleve
tilbage.
Dagen efter forlod Scipio Rom, og begav sig
til Liternum, hvor han døde. Han havde befalet, at
man skulde begrave ham der; han vilde ikke skjenke
sine Been til det utaknemmelige Noinl Og hvor maa
ikke denne hans Uvillie mod Fædrenelandet senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
