Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
smiil, og som Indfatning de tykkeste, blodeste guldgule
Lokker, tænk Dig, at et saadant Ansigt møder Dig
paa din Vei; Du vil naturligviis staae stille og smile
til det skjønne Syn, men da kommer Een og tager
Dig ved Armen, og hvisker Dig i Øret: hvo skulde
vel troe, at hine glindsende, rige Lokker vare voxede
imellem en sparpkmagers Fingre! Vilde ikke det hele
Tryllerie være svundet? Io. Hiin Stemme i det
menneskelige Bryst er ingen anden end Sandhedens
Stennne, der hæver sig imod alt Falskt og Paataget
og fordrer, at enhver Ting skal vise sig som sig selv.
Nundt om den lille Søe, der ligger ved Jndgangen
til Villaen, voxer en Krands af Piletræer, skjønne
Træer, der lude sig over det glatte Speil, som en
Moder, der luder sig over sit slumrende Noer, og som
i Mellemrum vinke med deres spæde, grønne Arme,
som om de vilde forhindre Jnsekterne eller den susen-
de Vind fra at forstyrre Vandets dybe Roe-
Da jeg hiin første Søndag iOktobermaaned stod
paa denne Søes Bred, og speilede mig i den, hørte
jeg Musik, glade Toner, som kom dæmpede fjernt fra,
og bragte mitHjerte til at dandse, og reve mig afsted.
Jeg ilede efter dem med en Hurtighed, som neppe til-
lod mig at kaste et Blik paa den skjønne Saltko-
phag, der staaer til Høire ved Veiens Side; jeg
s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
