Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Sagn knytter —sig til den, som jeg nu vil fortælle
Dem, thi dette Sagn staaer ogsaa i Forbindelse med
vor Signora.
Sagnet om Nidderen af Sternfels.
For længe, længe siden levede paa Sternfels en
Nidder, der var den eneste Levning af en gjennem et
langt Tidsrum rig og beromt Slægt. Omendskjvndt
Nidder Otto endnu neppe havde tyve Aar, havde dog
hans Glavind allerede- ofte hvinet over Valdpladsen,
og havde bidt dybt i mangen en gjev Fiendes Bryst;
ofte havde ved Turneringerne allerede mangen en lille,
sneehvid Haand tilviftet ham Bifald, og mangen en
Kind var rødmet i Beundring. Otto var rig; han
var ung og tapper, var i Besiddelse af de Egenskabet«,
som paa den Tid meest adlede Mande11, intet Under
altsaa, at han havde fremkaldt mangt et Qvinde-suk,
der var kommet ham varm og kjærlighedstung imøde;
men Kjærligheden var endnu en uforstaaelig Gaade for —
Otto: den havde endnu ikke antaget Form; dens Flam-
mer havde hidindtil manglet Næring, og laae endnu
fængslede i hans Bryst.
» En Morgen lod Otto sin Hest sadlez han kaldte
sine Hunde, og drog ud paa Iagt.
spaa den Tid strakte en urgnmmel Skov sig isra
Sternfels langt, langt mod Ofte-n. Mangen en un-
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
