Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
værelse taber sig i Nuet. Da hørte Otto en Navn
skrige, og Tvivlen begyndte igjen at gjære ihans
Bryst, og gjærede indtil den blev utæmmelig; han fo-
resatte sig da at komme til Vished med Hensyn til
den Elskede, det koste hvad det ville.
Snart begyndte Morgenstraalerne at blege Træer-
nes Toppe, og da hun gjorde Mine til at tage Af-
sked, udstrakte Otto sine Arme, for at presse hende til
sit Hjerte. Allerede holdt han hende i sin Favn, men
da følte han den samme kolde Gysen, som allerede
flere Gange var gaaet over ham, begynde at udvikle
sig og løbe nedover hans Legeme koldere end nogen-
sinde tilforn; Bevidstheden bleti svagere og svagere,
dog, førend den tabte sig aldeles, borte han et gjen-
nemtrængende Skrig, og, nogle Øieblikke efter, en
Pladsken i Kilden, som om et tungt Legeme var faldet
i den. Snart udbredte et dybt Mørke sig over hans
Blik, og han styrtede bevidstløs ned.
Da han igjen kom tilbage til sig selv, stod So-
len allerede høit paa Himmelbuenz han-reiste sig, og
vandrede mørk og mismodig tilbage til sin Bo1.g. Fra
nu af indfandt han sig nogle Aftener efter hinanden
ved Winfreds-Kilden, men den Elskede traf han ikke.
Da afbrød han snart hine natlige Besiig til Kildesn
aldeles. Ikke at Længslen efter den Elskede forsvandt
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
