Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Dem, thi den gik sagte ogubevceget, dog ikke uden
-Brhagelighrd forbi-
At jeg ikke offrede den Kunst, hvilken jeg havde
udgivet mig for at tilhøre, mange Timer, behøver jeg
neppe at sige Dem: denne Kunst var et Nødsanker,
som jeg havde kastet ud , og for hvilket jeg, saasnart
som jeg havde opnaaet min Hensigt med det, blev
fuldkonnnen ligegyldig; dog for Spns Skyld turde jeg
ikke lægge det aldeles ubeagtet tilside; jeg opstillede
derfor min Arbeisstol i Galleriet, gjorde mit Udkast,
pressede Farver paa Paletten, og gjorde fra Tid til
anden nogle Strog
Hvad der var mig langt mere magtpaaliggende,
fend at kopiere Garofalofs Madonna, var at nærme
mig Husets Beboere, og at bestrccbe mig for, at
komme at staae med dem paa en nogenlunde nær Fod.
Disse Beboere bestode as lutter Tjenestetyende, i hvis
Midte Custoden kneisede som fremragende Person. Cu-
»stoden var en lav, tyk, men aandslivlig Italiener,
hvilket hans spillende, sorte Øie noksom tydede paa;
han var magelig som en Jtaliener, hans bestandige
Tragten gik ud paa ydre Rolighed og physisk Hvile,
o hvois det var ham kjært, naar han, paa en varm,
rolig Dag, kunde sidde uforstyrret fordybet i sin Læne-
stol! men ikke for at hendose Tiden , nei! naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
