Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
med Blomster. Paa Sternfels var det, saavidt jeg
erindrer, ogsaa for første Gang, at Naturen traadte
mig fortrolig og inderlig imøde, at jeg lagde mine
Arme om den, som om den havde været en Elskerinde;
dog dette var hovedsageligen i Aftentimerne. Men da
var det ikke sjelden, at jeg sad hele Timer i Nad
fortabt i Beundring, idet jeg lod Blikket vandre hen-
over denne døde Naturs fulde, svulmende Liv , denne
døde Natur, som hidindtil ikke havde formaaer at af-
lokke mig et eneste Suk, ikke engang et Smiil; og
nu hvilken Forandring! Ja, det vilde være mig umu-
ligt at skildre Dem den Vellyst, som ndfyldte mig i
disse Timer. Jeg erindrer ikke nogensinde at have
følt mit Bryst behagelig varmere; det var en Følelse,
som lignede den, der undertiden er steget op hos mig,
naar jeg har befandet mig i en Kreds, bestaaende af
de ædleste Mennesker, som Venskabets og Kjærlighe-
dens Baand har knyttet sammen. Og dog var det,
som jeg følte paa Sternfels i hine Aftener, endnu be-
hageligere, thi de egne Drømmerier, der blive tilbage-
trængte, naar man er sammen med andre Mennesker,
bleve netop fremlokkede ved den Ensomhed, hvori jeg
befandt mig der; og hvad er vel studere end disse
egne, vaagne Drømme? Og i hvilken Mængde de
indfandte sig, naar jeg stod lænet til Steenrækværket
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
