Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af
213
Gud skee Tak ingen svag Qvinde, Signor Ruggierol
derfor vogt Dem!« — —
Signoraen havde udentvivl vedblevet med at tale
endnu længer, dersom ikke Nuggiero, som nu havde
havt Tid at fatte sig, her var faldet hende i Talen.
»O, bedste Signoral« indfaldt han, »ved Gud!
De miskjender migl Hvorledes skulde det vel være
muligt, at man, naar man vilde indaande Blomsterduft,
skulde kunne nærme sit Ansigt til den farve- og duft-
løse Gleminigei;.at man skulde kunne foretrække den
for Rosen, der svulmer saa rig, og der aander saa sødt
umiddelbart ved dens Side? Nei, Signora! har De
da ikke villet bemærke de stærke Flammer, som De har
opvakt i mit Bryst? o nei! De er kold, De er kold
mod min hele Oval! Men denne Qval er bleven mig
utaalelig, den var det, som indgav mig det Raad, at
anraabe Spepina om hendes Forbon hos Dem: jeg
veed, at Spepina stedse er Deen kjær, og denne Kjær-
lighed, antog jeg, endnu at være voxet efter den
ulykkelige Hendelse nede paa Floden, og jeg antog, at
Pepina’s Bønner i dette Øieblik vilde have stærk Ind-
flydelse paa Dem, og at hun, dersom jeg kunde formaae
hende til at fremtræde som mine Følelsers Tolk, maa-
skee vilde bevcrge Dem til at lytte til mine Elskoka-
sukke. Troe mig, Signoral Det var ikkun Dem mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
