Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Brev gjalt, o , dersom De vidste, hvor inderligt jeg
tilbeder Dem!« Og Nnggiero sank ned paa anez
men udstødte i samme Øieblik et temmeligt skjæ-
rende Skrig, reiste sig med Hurtighed, sprang flere
Skridt tilbage og stod stirrende i den høieste Forfær-
delse.
Ogsaa jeg blev greben af Forfærdelse, og min
Aande krøb tilbage i Brystet, thi hvad kunde have.
frembragt dette Skrig?
Først efter nogle Øieblikkes Forløb indsaae jeg
Grunden dertil. Nuggiero havde udentvivl, idet han
sank ned , berort med Foden en Slange i dens Leie,
thi jeg bemærkede snart en Slange — en af de store,
giftlvse Slanger, hvoraf de vistnok ofte har seet i
Haverne her omkring Rin — snoe sig over en af
de smale Gange , der lvlie mellem Blomsterbedene;
den forsvandt snart i nogle Blomsterbuske.
Signoraen loe med Haan og Bitterhed, og udbrød
derpaa:
»Ah Signorl Det var altsaa ikke Spepina, men
mig, De vilde gjøre Foraering af deres store , varme
Hjerte? Tak, tusind Tak, det gjør mig ikkun ondt, at
jeg ikke kan modtage Deres Forcering, thi jeg kan ikke
udstaae Hjerter; De vil maaskee ogsaa have bemærket,
at jeg ved Middagsmaaltidet stedse, naar Fjerkrcee ser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
