Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Ven af lange Samtaler. Jkkim disse faa Ord, laeg
vel Mærke til dem: Pepina er bleven ougget og op-
dragen tilligemed mig , hun er voxet sammen med mit
Hjerte, naar hun lider, lider ogsaa jeg; skulde Ulykken
træffe hende, da vil den ikke træffe hende alene, den vil ogsaa
rannne mig, og skulde dennelllykkehavesin Grund i nogen
Andens Brøde, og skulde den være bleven hende tilsendt
med frit Forsæt, da væk overbeviist om, atjeg skal vide
at hævne den! jeg gjentager endnu engang, at jeg vel
er en Qvinde, men Gud skee Tak! ingen svag Qvinde;
jeg skal vide at hævne den, stod den Skyldige saa høit,
at hans Hoved ,var helligt, eller var han ligesaa lav
og foragtelsesvcerdig, og forstod at snoe sig ligesaa
behcendigt og skjule sig ligesaa omhyggeligt, som det
Udyr, der nyligen gav Dem Anledning til at vise Deres
Mod fra en saa fordeelagtig Side — var han ligsaa
lav og ussel som dette Dyr, jeg skal vide at træffe og
knuse ham!«
Signoraen vandrede, efter denne tordnende Tiltale,
med majestætisk Holdning, og lange, langsomme Skridt
tilbage mod fine Værelser. Nuggiero forblev nogen
Tid uden at røre sig, derpaa gik ogsaa han tilbage
mod Bygningen. Ogsaa jeg begav mig, saasnart det
var gjorligt uden at blive bemærket, indad mit Vindue
og tyede til miii Seng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
