Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2s17
Nogle Dage derpaa var spepina allerede saavidt
helbredet, at hun kunde spadsere nogen Tid i Haven,
og fra den Tid gjenvandt hun meget hurtigt fin fuld-
komne Sundhed-
Da der ikke længer var Spor as Sygdom at
bemærke hos hende, saae jeg en Dag, da jeg hvilede
mig paa mine Arme i mit Vindue , og blikkede ud as
det, Signoraen og sPepina, begge med Hat og Shawl,
gaae forbi; de rettede deres Skridt mod , og bøiede
ind i en Vei ,- som løber, imellem mine Værelser og
Bygningens Hovedfagade,- igjennem Lovskoven opad
mod den gamle Borg. Jeg har sagt Dem, at Sig-
noraen næsten aldrig spadserede , derfor vilde lslot den
Omstændighed, at hun nu, at dømme efter hendes
Paaklædning, syntes at ville foretage en længere Tour,
allerede have opvakt min Opmærksomhed; men der
var desuden en anden Grund, som drev mig til at
gribe min Hat, for at følge efter de tvende Damer-
Jeg ilede ud og skyndte mig ind i Skoven. Foruden
den Vei, som Signoraeu havde taget, og. som er Ho-
vedveien, der bringer til Borgen, findes der desuden
en Stie, som ogsaa fører derhen , og som slynger sig
ikke langt sra Hovedveienz den tog jeg. Jeg kunde
i Mellemrum, naar Træerne aabnede sig lidt , glimte
de tvende Damer-, der vedbleve at stige opad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
