Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
min Familie jo adelig, og min Formue ikke ubetyde-
lig, og desuden siger Du jo, at Du elsker mig-« —-
»Ja, de Grunde,· som Ridderen har, kjender jeg
ikke; jeg maa tilstaae, at hans Opførsel forekommer
ogsaa mig at være besynderlig; men- min Eed kan jeg
derfor ikke bryde. O, vistnok! dersom han ved den-
ne Eed kunde føre mig til Synd, vilde jeg ikke ansee
mig forpligtet til at holde den, nei! det vilde jo være
Ufornuft; men nu antager jeg, at skylde en kjær Mo-
ders Minde, ikke at bryde det hellige Lofte, som jeg
gais hendeihetides sidste Stund,——og hvortil forpligter
dette Løfte mig? Strider det imod vor Kjærlighed?
Nei, Vistnok lægger det Hindringer iveien for en
Forbindelse, som jeg anseer for den skjønneste Lykke,
men, Carlosi vi have blot at vise Udholdenhed, og vi
skulle nok omsider aftvinge Nidderen hans Samtykke;
ikkun Udholdenhed, og, hvad er nogle Aar for en varm .
og oprigtig Kjærlighed?««
»Ja jeg indseer nu omsider,« indfaldt Englæn-
deren, »at de Forhindringer, som Du anføres-, ikkun
ere Paaskud. O! var din Kjærlighed saa varm, som
Du skildrer den, Du vilde ikke tage i Betænkning at
støde de svage Hjernebobler, som sætte sig imod den,
tilside for at følge dens Stemme. O ja! Hengiven-
hed? Du taler oni en Qvindes Hengivenhed, —- veed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
