Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
» 2.
Naar Vognene allerede forlængst have forladt Cor-
so’en, og naar Menneskentasserne have fordeelt sig;
naar man atter kan vandre henad Gaden, uden at blive
stødt og puffet fra Høire og Venftrez naar Mørket
har kastet sin stjernebesaaede Kappe henover Byen og
naar Lys glimte fra alle Vinduer; naar Børnene alle-
rede sove i deres Vugger og Nonnerne i deres Cel-
ler, da reiser Nom sig endnu engang, og —- den nat-
lige Festlighed begynder. Ja, paa denne Dag, da den
gamle Byes Blod er kommet i Bevægelse, og allerede
er bleven bragt til at ildne ved Corso’ens Lystighed,
kan hun ikke tye ak sin Seng til almindelig Tid; nei,
hun tænker paa Keisertisdens vellystige Dage, da hun
sværmede til den lyse Morgenstund, og. hun føler atter
Ungdomslysi i sin Barm: hun vil atter, ligesom da,
gjennemvaage Natten, og dukke sig i Kjærlighed og i
Viin, medens Kjerterne brænde og Jnstrumenterne
tone; hun ifører sig derfor sin rigeste Dragt, og be-
giver sig til sin Festino. — Ja Festinoeni
Den store Sal oplyst as tusinde Kjerter, og det
stærke Lys brudt, og kastet tilbage fra de mangfoldige
Diamanter, som tindre i Logerne og nede i Salen,
som tindre fra de sorte Lokker og de sorte Dominoer,
klarere end nogen Stjerne i deri kuldsorte Nat. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>