Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Paa en Pust brænde tretten Lys, hvoraf et udstukkes
hver Gang den monotone Sang, som udtrykker Agonien,
er bleven tilendebragt. O, min Gud, hvor denne
Sang var kjedsommeligl Søvnen begyndte at trykke
med Centnervcegt paa mine Øienlaag; Figurerne i
Taget , disse Figurer , hvoraf Buonorotti’s beromte
Freseo,Verdensskabelsen, bestaaer, begyndte allerede at
rive sig løs fra Hvælvingen og svømme frem og til-
bage; Kardinalerne, som sadde i en Kreds foran mig,
begyndte ogsaa, som om de vare blevne til Skygger,
at opløftes fra deres Bænke, og vugge frem og tilbage
iLuften; det var, som om Guds Aand virkelig havde
taget Sæde i disse raadne Gudshuse. Da sluktes det
sidste Lys, og jeg hørte en Stemme, en sølverklar
Stemme , der kom høit , høit ifra Luften; derpaa en
anden Stemme, som klang nærmere; det var som
Stjerner havde revet sig løs fra deres Hvælving,
og nærmede sig med de himmelske Sphærers Harmo-
nie; derpaa klang en tredie Stemme endnu nærmere,
og omsider brød tusinde Stemmer ind, der bugtige sig
og slyngede sig med deres henrivende Melodier som
Kjæmpeslanger i hverandre. Men i det Øieblik Mu-
sikeii var paa det stærkeste, hørtes et skjærende Skrig,
der kom fra det Sted, bvor Damerne havde Plads,
og en mørk Ahnelse greb mig, dog Musiken afbrodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
