Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Från ungdomsåren - I fursteskolan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN UNGDOMSÅREN
end almindeligt. Spore for at drive ham vil være temmelig
överflödigt, Pisk til Tugtelse vil ofte komme til at behøves, og Tøilen
kommer man altid (til at holde) stramt for at kunne beherske hver
Bevægelse af den ustyrlige Fole. Jeg maa dog lægge til, at jeg ikke
saameget tåler om hvad nu finder Sted som hvad jeg efter
Gemyts-beskaffenheden, naar den ret faaer udviklet sig, men som den alt
tilstrækkeligt viser sig, dömmer at ville blive Tilfældet. Han maa
naturligtviis, som de andre Brødre, vise os den mest ubetingede
Lydighed, men man seer let, det koster det mindre bøielige Gemyt
långt mere indre Anstrengelse, og ofte er han ret trodsig. Har han
nogen Querelle med nogen af de andre, saa tier han nok paa
Be-faling stille, men naar Talen er om at bringe Striden paa det Rene,
om hvem der har Ret eller Uret, saa er det ikke let at faae til
Taushed hans fortvivlede: Jamen, søde A. De Andre bringes let og
øieblikkelig til Rolighed ved en saadan Strid; men den saakaldte
Hætte, den lille Månd skyder över Øinene, forsvinder ikke saa let;
dog rækker han paa Opfordring de Andre nok saa forsonligt
Haan-den, eller omarmer og kysser dem, om jeg saa befaler. De ere
for-øvrigt i det Hele meget endrægtige, og Gud naade desuden den,
som løfter Haanden mod den Anden, eller som bliver overbeviist
om at være Skyld i Striden; men, som du veed, det er aldrig En,
som volder at To trætte. En liden Historie til et Charactertræk
blandt flere: I Medewi paa en Spadseretour kom engång et Spænd
Oxer förbi. Jeg varer P.erne ad at gaae tilside. Da P. O. ikke
hurtigt nok efterkom Advarselen, rykker P. C. ham i Armen, for at
dragé ham til sig; men O. smælder uden videre til ham. Jeg tager
strax fat i Knægten, og tåler ham skarpt til. Han sagde, han havde
troet, den Anden vilde støde ham ind paa Oxerne. Men under min
Forelæsning begynder han med eet: jeg heder ikke Oscar. »Nu,
|hvad da?» siger jeg. — »Jeg heder Prinds Oscar.» Men jeg lod da
Knægten ikke døe i Synden; jeg tog ham ret dygtigt fat: Jeg skal
lære Monsieuren at hede Oscar etc., som du kan fylde ud med
tordnende Mentor-Veltalenhed, som du bedst behager. Den lille
Person beder mig da med en Plaskregn af Graad om Forladelse:
förlåt, söte A., aldrig gjøre det mere, etc. Nej, min gode P. O. vi skal
engång for alle lære Monsieuren af med at trodse, saa at han skal
aldrig turde lade sig fälde ind andet end at hede Oscar etc., mere
af det Slags. Jeg dicterede ham da først som Sträf at sidde hele
Eftermiddagen alene inde, naar de Andre vare ude at lege eller
kjøre; men lod mig dog formilde ved hans oprigtige Anger til at
tilgive ham og som Sträf kun paalægge ham at sige Prindsessen, at
han havde forseet sig og bad hende om Forladelse, men at jeg da
havde sagt, at han skulde være fri for anden Sträf. Saa skeede.
Om P. Carl bemærker jeg ved denne Begivenhed, at han, som altid,
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
