Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Från ungdomsåren - I fursteskolan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I FURSTESKOLAN
naar han seer nogen græde eller blot truet med Sträf, saa stikker
han i at tude og sætter op et Flæbefjæs, som klæder ham
forbandet hæsligt. P. O. er ellers særdeles venlig og indsmigrende,
klynger sig om Halsen paa En, naar man gjør Noget som behager
ham, og raaber da gjerne: Tak, Tak, søte, — hvor — er beskedlig
etc. Det er en Dreng med et saare interessant og udtryksfuldt
An-sigt; dyb Tanke og bestemt Villie ligger tydeligt derpaa mere end
barnlig Munterhed og Livlighed; men enhver Følelse udtrykker sig
saa bestemt og marqveret derpaa, saa man altid kan see, den Karl
veed hvad han mener og hvad han vil. Stadighed i Tænkning, i
Tilbøieligheder og Fasthed i Villien ere i det Hele stærkt
fremtræ-dende hos ham. Jo længer vi holde paa med en Ting, desto mere
morer den ham; i de historiske Timer, hvor han indtil videre er
med, beder han mig ofte at holde ved en Time længere end vi
skulle; og naar jeg da for Spøg siger, vi skal holde ved 3 Timer
over Tiden, takker han mig saa inderligt for hvad han tager for en
ganske simpel Sag og ganske alvorligt ment. Naar vi kjøre, sidder
han ofte og stirrer hen for sig i egne Tanker, og glemmer hvert
Øieblik at hilse; naar jeg da minder ham, farer han i- en Hast op,
og hilser paa et Træ eller en Væg; derpaa sidder han en Stund og
passer paa, og tager Hatten af, længe førend han seer Manden,
men strax derpaa falder han hen i sine egne Tanker, og den Dreng
sover ikke indvortes, det seer man let.
Den efter detta närmast följande skildringen av prins Gustav
framhåller egentligen hans musikaliska läggning och lust för
upptåg samt slutar kärvt: »lære noget uden at klimpre paa
Klaver det vil han ikke.» Så kommer turen till den blivande
kronprinsen och konungen:
P. Carl er langtfra nogen hæslig Dreng, og udvikler sig mere og
mere til sin Fordeel, og vil vel, som voxen, naar de skarpe Former
runde sig eller ialfald mere passé med Alderen, blive et vakkert
Menneske; har i Figur og Ansigt den størst mulige Lighed med
Rronprindsen, og jeg betragter ham i det Hele for at være cher
Papa in veijüngertem Masstab. Det er en meget god og förståndig
Dreng, hvilke begge Dele staae at læse paa hans tænksomme
Ansigt og i hans klare blaae Øine. Disse ere skarpe nok, og lyne
ofte, naar man ved en levende Fortælling, in specie om Heltedaad,
vækker hans høieste Interesse, virkelig fyrigt; og man skulde fristes
kanskee til i ham at see den tilkommende Hærfører og Helt; men
det er kun en Skuffelse; thi dersom ikke Gemytterne aldeles kunne
skifte om, saa er det den blødeste. Characteer man kan tænke sig,
og ganske uden al Kraft. Fortællingerne om de nordiske Heltes
15
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
