Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X. »Skandinavismens fata morgana.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det ord, der flod, som om de kom
fra hjertet lige hid, -
de var da kun en frase=flom;
og nu er torkens tid!
det trse som blomstrings=löfter gav
i festens solskinsvseld,
det står, af stormen kvistet af,
som kors på Nordens ungdoms grav,
den förste alvorskveld!
Det var da lögn i gildeskrud,
kun giftigt Judas=kys,
hvad Norges sönner jubled ud
ved Sundets strande nys!
Hvad taltes mellem drot og drot
ved sidste kongefserd?
O, legtes om igen da blöt
kong Gustafs leg på Stockholms slöt
med Karl den tolvtes svserd!
Hvert stormsuk, som i Norge går
längs Ii fra Danmarks hav,
dig spörgende med rsedsel slår:
men bror, hvor blev du af?
Jeg stred en livsens=strid för Nord;
mit hjemland blev en grav; -
jeg spejded över belt og fjord
forgseves dine snekkers spor.
Min bror, hvor blef du af? -
Det var en dröm. Vagn staerk og kaek
fra folkesövn til dåd!
En bror i nöd! Hver mand på dsek; -
her gaelder rappe råd!
End kan det stå i saga slig:
dansk, dansk er Tyras vold.
End Dannebrogs forrevne flig
kan över Nordens fremtid rig *
slå ud sin röde fold!
Det enda kung Karl utverkade af sina ministrar var ännu
en ny vältalig depesch af Manderström och för denne mycket
karakteristisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
