Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
j. oskar andersen
Tankearv — men Spörgsmaalet er i övrigt, om saadant forekommer i
»Enchiridion». B. har vanskeliggjort Undersögelsen heraf, da han
citerer baade »Enchiridion» og »Syntagma» (fra 1574) efter »Opuscula»
(1586) og kun angiver Sidetallet her, men ikke det citerede Skrifts
Navn.
Der er ogsaa særlig Grund til at betone »Enchiridions» fulde
Over-ensstemmelse med »Loci» i dets Redegörelse for al Teologis
For-maal: at före til sand Gudsdyrkelse (cultus Dei) i Overensstemmelse
med Guds Vilje. Som Skriften skal Teologien baade lede til »recte
sentire» og »recte agere», og han priser Melanchthon for, at han
»ex doctrinae partibus extruit monitiones . . . consolationes, ut . . .
doctrinam lectori accomodet». H. efterfölger ham heri ved til de
vigtige Lærepunkter at tilföje koncise Skriftudsagn om deres »usus».
Utvivlsomt har Melanchthons fromme Personlighed gjort et dybt
Indtryk paa H., og han har som denne derför stadig for Öje at före
Studenterne til selv at erfare og opleve, for at de virkelig kan blive
Menighedernes Vejledere i Kristendom (»ut ecclesia Christi nobiscum,
qui ejus pars sumus, ad salut em erudiatur»). Dette forklarer den
omfattende Pläds, han forbeholder Læren om de kristnes
»Guds-tjeneste» i begge sine Lærefremstillinger (NB ikke en Lære om den
kirkelige Kult, men om den kristnes Livsförelse i Lydighed mod
Guds Vilje saavel i hans Kald som i hans Forhold til kirkelig og
verdslig Övrighed). — Utvivlsomt har ogsaa de aktuelle danske
Kirke-forhold bestyrket ham heri. Allerede Kirkeordinansen indskærpede
Præsterne (i Overensstemmelse med Melanchthons Visitatsbog) at
prædike Omvendelse. Kristus paabyder jo at prædike »Bod» (Lk.
24, 47). Selv om det fastholdes, at Freisen ene er Guds Værk, skal
der altsaa i Tillid til Jesu Ord appelleres til Menneskets
Selvbc-stemmelse. — Det förste Tiaar i H:s Professortid kendemærkedes
ganske særlig af de ledende kirkelige Kredses Kamp ikke blot mod
de katolske Levn, men ogsaa mod de stadig alvorlige sædelige Bröst
baade i Gejstlighed og Menigheder. Evangeliets Vækkelseskraft,
der i Gennembrudstiden havde vist sig saa stærk i Bybefolkningen,
hvor personligt grebne Mænd, »som Naaden har», förte Ordet, sporedes
ikke, hvor det betjentes af den Majoritet af Præster paa Landet,
som vel villigt havde godkendt den nye Kirkeordning, men
Utvivlsomt uden dybere personlig Oplevelse. Med voksende Bekymring
erkendte man da, at de forventede Frugter af »Evangeliets Sejr»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
