Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om xiels hemmingsens teologi
119
udeblev, ja de moralske Tilstand var snarest blevet værre end för
Reformationens Indförelse. Ogsaa i Danmark manglede »de ængstede
Samvittigheder». — Dette har sikkert i höj Grad medvirket til, at
N. H. ogsaa som Teolog er Prædikant og Lovens Talsmand, og jeg
forstaar ikke, at B. med Rette kan hævde, at Lovens 2. Brug træder
i Skygge hos ham for dens 3. Brug. Midtpunktet i al hans Teologi
er »sola fide», men levende Tro kan ikke opstaa uden at Loven
har fremkaldt oprigtig Anger og Had til Synden (H. ser her ligesaa
psykologisk ensidigt paa Omvendelsens Tilvejebringelse som
Melanchthon). Men ligesaa afgjort erkender han kun den Tro som
levende og freisende, der medförer Helliggörelse. Begge Lovens
»officia» maa derför indskærpes, for at den sande »cultus Dei», som
forudsætter Trosretfærdighed, kan blive Livsvirkelighed. — At
Redegörelsen for denne de Kristnes »Gudstjeneste» i Kald og
Samfundsliv maa lægge Beslag paa et overordentligt stort Pladsrum i
Lærefremstillingen i Forhold til Læren om Lovens Betydning for
Omvendelsen, er vel en Kendsgærning, men herefter kan man
virke-lig ikke bedömme H:s Vurdering af Lovens 2. Brug!
Men netop fordi Vurderingen af H:s Teologi bliver mangelfuld
uden den stærkeste Betoning af dens praktisk religiöse Karakter,
maa man beklage, at B. i sin Fremstilling gaar udenom H:s »Postille».
Denne, som H. skrev paa Latin for at uddanne Præsterne til virkelig
skriftkyndige Prædikanter, vidner ogsaa om hans dogmatiske
Behandling og om hans Vægtlæggen paa Erfaring og Oplevelse. Den
er en virkelig Kilde til Forstaaelse af hans Teologi, selv om man
som B. nærmest synes at betragte Teologi som identisk med
Dogmatik. Det var vel lige saa meget Postillen, som »Enchiridion», der
gjorde N. H. til »Danmarks almindelige Lærefader» i mere end en
Menneskealder. Den giver desuden Dogmehistorikeren en önskelig
Mulighed for at efterpröve Idéernes virkelige Betydning for det
kirkelige Liv. (Selv om der ganske vist er et langt Spring mellem
Præstens Prædiken og Menighedens Trostilegnelse og Livsförelse,
er Forkyndelsen dog et Hovedmiddel til, at Idéerne overhovedet faar
Livsrealitet.) Men hertil kommer, at Postillen, da den allerede
forelaa trykt i 1561, er et vigtigt Kontrolmiddel med Hensyn til
Spörgsmaalet om Udvikling i H:s Teologi. Ogsaa af den Grund
bürde den være inddraget i Undersögelsen. Men det samme gælder
iövrigt ogsaa H:s »Pastor» fra 1562.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
