Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
130
j. oskar andersen
B. har som sagt erklæret Spörgsmaalet om en Udvikling i N. H:s
Teologi for »betydningslöst», skönt han dog selv har peget paa, at
H. o. 1563 ændrede sin Opfattelse af Omvendelsens Indledningstrin,
hvilket virkelig ikke helt er uden Betydning. Men saafremt B. med
Rette i sin Analyse af H:s senere teologiske Produktion godtgör
en stærk Indflydelse fra aristotelisk Ontologi og Metafysik, er
»En-chiridion» et klart Bevis for, at hans dogmatiske Tolkning virkelig
med Tiden fik et nyt Præg. Specielt hans Nadverlære godtgör ogsaa
dette.
Vi staar her ved et Spörgsmaal, som B. lægger særlig Vægt paa,
fordi han netop ud fra »Enchiridions» Nadverlære mener at kunne
fastslaa, at Calvin allerede tidlig övede Indflydelse paa H. Efter B.
er nemlig Nadverlæren her »principielt calvinsk»», ja S. 17 siges,
»att H. redan 1557 omfattade en calvinsk nattvardslära». Og den
fastholdt han saa hele sit Liv. Heraf fölger en Konsekvens, som
kaster et betænkeligt Lys over H:s Forstaaelse af sin Pligt överför
sin Overbevisning. H. er nemlig baade Forfatter og Underskriver
af den koncise Bedömmelse af de forskellige Nadveropfattelsers
Forhold til Skriftens Lære, som Christian III i April 1557 afkrævede
Köbenhavns Universitet og de to Biskopper Palladius. Da nu denne
»Tabula», som B. uden Forbehold siger, »er klart luthersk i sin
Opfattelse og udtrykkelig hævder manducatio indignorum», maa han
betegne den som et »Kompromis» for H:s Vedkommende, der
til-slörer hans virkelige Mening, og dette sker af H. til Christian III’s
»Politik». Ti allerede 1553 havde Köngen ved at udvise Laski og
hans »Fremmedmenighed» fra Danmark vist, at han betragtede
Calvinisme som identisk med Zwinglianisme (i Nadverlære) og
derför som et forlængst fördömt Kætteri. Christian III’s Brev af
13 April 1557 til Magistraten i Bremen i Anledning af Nadverstriden
dér, bekræfter da ogsaa dette. Naar »Tabula», der affattedes netop
i Anledning af denne Nadverstrid, da fordömte Zwinglis Lære og
ikke Calvins, tyder det paa en Meningsforskel i Forhold til Köngen,
og man dækkede yderligere over den ved at undlade at nævne
Calvins Navn i Redegörelsen for hans Opfattelse.
Jeg vender mig da först til Hovedspörgsmaalet: Paastanden om
Forskellen mellem »Tabula» og »Enchiridion». Det er rigtigt, at
förstnævnte er luthersk og hævder »manducatio indignorum» (selve
Udtrykket bruges dog ikke) — men med den betydningsfulde Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
