Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
j. oskar andersen
igitur synecdochen dicat, non errat.» Det er ikke hans Fortolkning
men en Fortolkning, han ikke vil fordömme som »Vildfarelse». Dette
svarer til, at »Tabula» heller ikke fordömte den Nadverlære, som
god-kender Realpræsentsen og at Herrens Legeme og Blod rækkes af
Præsten, men dog samtidig hævder, at kun troende »modtager» det
(tantum fide accipi a credentibus, tametsi ista manu ministrorum
porrigi fateantur). Men tænkes der her virkelig paa calvinsk Lære,
er det i alt Fakl ikke denne i dens bekendte, udformede Skikkelse,
som jo udelukker en virkelig »Rækken» af Kristi Legeme, der
befinder sig lokalt i Himlen og kun kan »modtages» aandeligt og
alene af Troen, ikke »ore». Jeg skulde snarest mene, at man sigter
til den sydtyske Nadverlære, som ved Wittenberg-Konkordien var
fredlyst (netop vel nærmest opfattet som »ikke vildfarende»). Om
förnævnte Opfattelse siges saa: »quidam docti non improbant»;
til disse Lærde hörer i hvert Faid Prof. Joh. Machabæus og N. H.;
men de andre Underskrivere har altsaa tiltrasdt det. »Ikke
mis-billige» er nærmest Udtryk for samme fordragelige og overbærende
Stilling, men H. i »Enchiridion» indtager överför en synecdochisk
Opfattelse af »est», men dog et svagere Udtryk. Her kunde nemlig
ikke siges: »non errat», ti imod nævnte Opfattelse taler et direkte
Skriftudsagn i. Kor. ii, 27, som derför udtrykkelig anföres imod
den. - - Men om Meningsfælleskab er der ikke Tale; var dette den
virkelige Sandhed for Underskriverne, har de unægtelig
hemmelig-holdt den, ti i »Akterne» er den ikke paaviselig.
Læren i »Tabula» og »Enchiridion» er altsaa den samme; og
lige-saa Stillingen til en »Calvinisme» som nævnte. Trods Enighed med
sidstnævnte Opfattelse ikke blot om Realpræsentsen, men om at
Herrens Legeme og Blod virkelig »rækkes» af Administranten til
alle Kommunikanter, og om at kun de troende modtager den
aande-lige Velsignelse af Gaven, afvises den, allerede fordi Jesu Ord viser,
at hans Gåve ikke kan skilles fra Legemet, der gives; ti Paulus
bekræfter dette ved sine fordömmende Ord om de uværdige
Kom-munikanter i Korinth. Standpunktet er altsaa: det ligefremme
Skriftord er absolut afgörende. Nu taler »Enchiridion» ganske vist ikke
udtrykkeligt om Virkningen paa de uværdige, men netop Brugen
ogsaa her af Analogien mellem Ordet og Sakramentet viser, at N. H.
dengang med god Samvittighed kunde underskrive, at de »uværdige»
modtager Nadveren »til Dom»; ti han hylder den lutherske Lære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
