- Project Runeberg -  Kyrkohistorisk Årsskrift / Fyrtioförsta årgången, 1941 /
130

(1900)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

j. oskar andersen

ledes skulde haandhæve C. A.; men der kan næppe være Tvivl om,
at han siden 1555 ogsaa betragtede C. A. (hvis Apologi jo udtrykkelig
i den danske og den slesvig-holstenske Kirkeordinans var anbefalet
Præsterne som Rettesnor for deres Lære) som faktisk Norm for
Konge-riget og Slesvig. Dette forklarer vel, at »Tabula» ikke nöjes med at
sige, at dansk Nadverlære er den samme, som Kirken i 15
Aarhun-dreder har haft, men udtrykkelig betoner, at saaledes lærer C. A. Men
hvorfor skulde N. H. i sin Underskrift, hvis han nærede
Betænkelig-hed derved, netop særlig understrege baade sin Enighed med »Kristi
Kirkes katolske (ökumeniske) Opfattelse» og med C. A.? Machabæus
henviste dog kun til Skriften og »den berömte Skole i Wittenberg»,
og N. H. havde dog ikke hidtil været Genstand for hjemlige eller
frem-mede Betænkeligheder. Jeg ser derför ikke rettere, end at han endnu
i 1557 virkelig fölte sig i OverensstemmelSe med C. A. og den
philip-pistiske Teologi overhovedet.

Som Slutresultat af denne Undersögelse maa jeg derför igen
beklage, at Kj. B. har anset Spörgsmaalet om en Udvikling i N. H:s
Teologi for »formaalslöst». Et grundigere Studium af hans Ungdoms
Paavirkning og af Tidsproblemernes Indflydelse paa ham som
Teolog vilde ogsaa have öget Værdien af Skriftet netop som
»dogmehisto-risk Studie». — Men dermed antaster jeg ikke den unægtelige
For-tjeneste, Kj. B. har indlagt sig ved sin indtrængende Redegörelse
for og Analyse af N. H:s Teologi i dennes senere Skrifter. Dog tror
jeg, at han ogsaa her tilkender Indflydelsen fra den aristoteliske
Ontologi og Metafysik större Betydning, ënd N. H. selv vilde
ind-römme. Særlig Vægt lægger Kj. B. paa at understrege
Sammen-hængen mellem N. H:s filosofiske Opfattelse og hans Tale om den
treenige Guds »Iboen» i det kristne Menneske. Hans Udtryk herom
minder unægtelig stærkt om Mystikens Tale. B. afviser dog, at H.
var Mystiker. Men er denne Tale om en »væsentlig Iboen» af Gud i
den troende andet end Udtryk for den levende og trosvisse Erfaring
om Guds Ords Virkekraft, som fra förste Færd kendemærkede
Lutherdommen, og for en stærk Träng til at skildre det freiste
Men-neskes Gudsforhold ud fra de johannæiske Skrifters Billedsprog?
I alt Faid tror jeg besternt, at det er Skriftens Udsagn og ikke
aristo-telisk Ontologi, der er det afgörende for N. H. ved hans dogmatiske
Bestemmelser ogsaa i hans senere Teologi. Sikkert er det imidlertid,
at hans Johannes-Kommentar vidner om en Fordybelse i dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:11:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kyrkohist/1941/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free