Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Granskningar och anmälningar - Jörgen Larsen, H. N. Clausen, hans Liv og Gerning, I (Doc. Søren Holm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRANSKNINGAR OCH ANMÄLNINGAR
3°367
Han skildrer først Clausens Barndom og Ungdom, derpaa Studierejsen
til Tyskland, hvor han sad under Schleiermachers Katheder, Italien og
Frankrig, den unge Professor (1821-34), °g endelig Clausen som Theolog
og Politiker (1834-48).
En særlig betydning fuld Pläds indoptages af länge Referater af
Clausens Skrifter, ofte lidt for länge. Det gælder her som i hele Bogen,
at Hovedlinierne staar i Fare for at tabe sig i Detaljerne. Forf. skriver
et smukt og flydende Dansk, men han skriver ikke instruktivt. Hans
Svaghed ligger i den manglende Evne til at give en virkelig
Karakteristik, baade med Hensyn til at stille Hovedsagen frem i Lyset og til at
give en virkelig theologisk Vurdering. Ganske vist er Bogen fuld af
Misbilligelser over Clausens Rationalisme, som ikke stemmer med Forts
ret orthodokse Ståndpunkt; men der skal mere til en Vurdering end at
er-klære sig af anden Mening. Anm. savner saaledes en indgaaende
Skildring af Clausens Forhold til de protestantiske Principer, men vi faar
ikke at vide, hvad det i Virkeligheden er, der konstituerer den
funda-mentale Forskel mellem Katholicisme og Protestantisme, skønt der
eliers havde været en udmærket Lejlighed til at gøre dette under den
udførlige Omtale af Striden med Grundtvig 1825. Clausen havde dette
Aar udgivet et Værk paa over 800 Sider om »Catholicismens og
Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus», og det var for denne Bogs
Skyld, Grundtvig angreb Clausen i »Kirkens Gjenmæle», hvor han
be-skyldte Clausen for at have sat sig uden for Kristendommen. Her havde
der været Grund til at undersøge, om det ikke i Virkeligheden var
Grundtvig, der havde misforstaaet Sägen og sig selv ubevidst havde
stillet sig paa et katholsk præget Stade.
Det har været Tradition i Danmark at give Grundtvig Ret, og Dr.
Larsen følger denne Tradition, ligesom han ogsaa er traditionelt bundet
i sit Syn paa Clausens Udvikling. Han følger her Professor Oskar
Andersen, som har søgt at vise, at Clausens Erindringer (»Optegnelser om
mit Levneds og min Tids Historie» 1877) bevidst giver Udtryk for en
til Identitet grænsende Kontinuitet i Clausens theologiske Synsmaader,
medens Forfatterskabet skal vise en Udvikling fra Rationalisme hen
mod Orthodoksi, det Dr. Larsen kalder et »positivt» Syn. Det havde
været en naturlig Opgave at undersøge, om denne Betragtning er helt
rigtig, og Anm. vil mene, at Clausen, hvor meget han end var i
»Udvikling», i Principet vedblev at være Rationalist. Ligeledes havde der
været Grund til at stille denne principielle Rationalisme i Forhold til
den af Clausen selv i nogen Grad foranledigede Opfattelse, at han skulde
være Discipel af Schleiermacher, skønt denne helt igennem er bestemt
ved Romantikens »Gemyt», medens Clausen er bestemt ved
Oplysnings-tidens ratio. (Ang. disse to Spørgsmaal vil jeg gerne hen vise til min
Bog »H. N. Clausen, Bidrag til en Karakteristik», G. E. C. Gads Forlag
1945.) Clausens principielle Rationalisme holder sig fremefter 1825,
baade i hans »Populaire Foredrag over Reformationen» 1836, »Det nye
Testamentes Hermeneutik» 1840 og »Udvikling af de christelige Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
