Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Elskovskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Elskovskysset er det jublende bud om den evig
unge kærligheds trang. Det er den ildfulde attrås
bræhdende bøn; den fødes på de elskendes læber,
og den stiger, som Charles Fuster har sagt, op imod
himlens blå som et ømt sitrende takoffer:
Que tous les cæurs soient apaisés
Et toules les lévres ouvertes,
Quun frémissement de baisers
Monte au ciel bleu des plaines verles!
Det forjættelsesfulde elskovskys skænker en be
rusende følelse af uendelig lykke,, af mod og ungdom.
Derfor overgår det også al anden jordisk fryd i her
lighed — det siger i alt fald alle digtere, — og ingen
har vel sagt det i værdigere og skønnere ord end
Alfred de Musset i den berømte sonnet om Tizianello:
Beatrice Donato — så blidt et navn hun bær;
Og se, så guddomsskøn var en jordbårcn kviride,
SA strålende et bryst om en Iængsel så skær,
I sjæl som i legem ingen lyde at finde.
Titians søn og hun havde hinanden kær;
Han maled hendes billed til udødeligt minde;
Men kom fra den dag aldrig palet og pensel nær:
Han vilde ikke hædre nogen anden end hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
