Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kærlighedskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Forst han kyssed hans hoved og bægge hans dejlige øjne,
Bægge hans hænder dernæst, og tårerne rullede stride.
Ret som den kærlige fader sin søn omfavner så henrykt,
Når i det tiende år han kommer fra fremmede lande,
Seimen, den eneste, elskte, som dyb bekymring ham voldte;
Så den ærlige hyrde den fagre Telemakos kyssed,
Knugende fast ham i favn, som om han fra dødert var undflyet.
Samme modtagelse får han af sin gamle amme
og sin moder:
Ammen, den tro Eurykleia, blev først ham var, da han indtren,
Just som med skind af får hun de prunkende stole bedækked:
Grædende gik hun imod ham, og trindt omkring ham tillige
Stimled de terner, som tjente den kraftige konning Odysseus,
Bode ham fro velkommen, og kyssed hans hoved og skuldre.
Ud af sit kammer da tren den forstandige Penelopeia,
Artemis ligned hun grant og den gyldene viv Afrodite,
Og om den elskede søn sine arme med tårer hun slynged,
Kyssede både hans hoved og bægge hans dejlige øjne.
En anden berømt genkendelsesscene, men af langt
senere datum, har vi i det oldfranske heltedigt om
Girart de Roussillon. Efter mange års forløb vender
Girart fattig og syg tilbage til Frankrig. Han frem
stiller sig for dronningen, der genkender ham ved
hjælp af en ring, og »til trods for at det var Lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
