Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kærlighedskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
flødigt at eftervise dets existens hos de forskellige
nationer. Det var ikke blot et kærlighedsbevis, man
mente også gennem et kys at kunne tilbageholde
sjælen endnu en kort tid. I Tristia beklager Ovid
sig over sit glædesløse ophold i Tomis, hvortil kejser
August havde forvist ham, og han er fortvivlet over,
at han ikke, når dødens time nærmer sig, har sin
elskede hustru ved sin side, at hun kan stanse den
bortfiygtende sjæl med sine tåreblandede kys. Kysset
er det sidste ømme kærlighedsbevis, man skænker
det menneske, man har elsket; og man mente i old
tiden, at det ledsagede mennesket til underverdenen.
Endnu i vore dage kræver folketroen mange steder,
at den nærmeste af familien skal kysse liget på panden,
inden kisten lukkes; ja i nogle egne er enhver, der
ser et lig, pligtig til at kysse det; ellers vil han ikke
få ro for den døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
