Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kyssets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
ledsagere stod bøjet over dem, lagde ryggen af næsen
i en ret vinkel ovenpå deres og begyndte at trykke
til. Det varede noget længere end et hjærteligt hånd
tryk hos os. Under denne akt lod de en velbe
hagelig grynten høre«. Den franske videnskabsmand
Gaicloz, der også har behandlet denne skik, bemærker:
».Teg har flere gange iagttaget, at katte, der holdt af
hinanden, hilste på hinanden på denne måde; og jeg
har seiv engang ejet en kat, der for at vise mig sin
hengivenhed, altid søgte at presse sin næse mod min.«
Alt taler for, at denne næsehilsen er en meget
primitiv skik, og dens udgangspunkt må foruden i be
røringsfornemmelsen vistnok søges i lugtesansen.
Spencer har anstillet følgende betragtninger:
Fåret bræger efter sit lille lam, der er løbet bort.
Det snuser til forskellige lam, der hopper omkring
det, og endelig genkender det ved hjælp af lugtesansen
sit eget og føler utvivlsomt stor glæde ved genken
delsen. Ved den hyppige gentagelse heraf udvikler
der sig et bestemt forhold imellem de -to faktorer,
således at lammets lugt fremkalder glæde hos fåret.
Ligesom hvert dyr har sin særlige lugt, således
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
