Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kyssets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
kunne have sin oprindelse i smagen, eller endnu sand
sjrnligere, både i lugten og smagen? De to sanser står
jo i et meget nært forhold til hinanden.
Hunden viser sin glæde over sin herres nær
værelse ved at slikke hans hand. Hvorfor? Det er
vel næppe for dristigt at antage, at den ligefrem
»smager« på ham. Den elsker sin herre og elsker
derfor også den for ham ejendommelige smag og lugt.
Koen slikker sin kalv, og også deri tør man vel
se udslaget af en følelse, som delvis tilfredsstilles ved
denne handling. Og hvorfor? Utvivlsomt ved for
nemmelsen gennem tungen (og næsen) af den for
kalven ejendommelige smag (og lugt).
Er det nu ikke ret sandsjmligt, at det menneske
lige kys i dets oprindelige form må forklares på en
lignende måde, som en ren sanselig tilegnelse gennem
smags- og lugtenerverne af et andet menneskes sær
fornemmelsen eller i smags- og lugtefornemmelsen; til dets dannelse
medvirker utvivlsomt begge disse elementer, men i stadigt varieret
forhold, idet snart det aktive snart det passive element er det
mest fremtrædende, ganske efter det erotiske stadium, kysset tolker
og ledsager. Jeg holder mig i det følgende udelukkende til det
receptive i kysset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
