Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aktieselskabet Norsk Elektrisk & Brown Boveri - Kristiania
7
brochures ramme at behandle. Alle disse spørsmaal trænger nøiagtig, fagmæssig gransk
ning og behandling i hvert enkelt tilfælde. For rent foreløbige overslag over turbinanlæg
og ledninger findes vedheftet en spørgeformular i brochuren, der kan benyttes til utfyld
ning og indsendelse til os, hvorefter vi gjerne besørger offerter utarbeidet fra et eller
andet av landets turbinfirmaer, med hvilke alle vi staar i samarbeide.
3. ELEKTRICITETEN I SIN ALMINDELIGHET.
Før vandkraftens omgjørelse til elektrisk energi i kraftstationen nærmere behandles,
skal der redegjøres for elektriciteten i sin almindelighet. Der skal sees bort fra den
elektriske «svakstrøm", der, f. eks. telefon og telegraf, ikke mindst paa landet med de store
avstande ogsaa er av eminent betydning, og kun behandles den elektriske «sterkstrøm".
At studere elektricitetens indre væsen og egenskaper indgaaende vil føre for vidt
paa dette sted og omfatter videnskabelige spørsmaal og theorier, medens den foreliggende
opgave tar sigte paa at belyse de praktiske sider av elektriciteten.
Spørsmaalet: ~Hvad er elektriciteten", denne merkelige naturkraft, som findes i
hele universet, kan besvares derhen, at den er et stof i saa fin fordeling, at vi ikke for
maar at opfatte den med vore grovt justerede sanser; elektriciteten er ikke noget, som
vi kan høre, se eller føle paa. Paa grund av denne sin „finnet" er elektriciteten istand
til at gjennemtrænge de fleste stoffer vi kjender, f. eks. ogsaa en kobbertraad. Den
elektriske strøm kan saaledes karakteriseres som en strømningsvirkning av bestemte elek
tricitetsmængder, som — forsynet med en vis evne til at utrette arbeide — vandrer ut
fra den saakaldte ~dynamomaskine" eller «generator", hvor den fremstilles, gjennemløper
ledningerne og tvinger sig gjennem lampernes traade og motorernes viklinger. I gløde
lampens tynde traade møter den en sterkere motstand, der maa overvindes. Derved
lammes elektricitetens kraft og efter næsten at ha tapt al sin energi, der omsættes til at
opvarme lampetraaden til hvitglød og gi den lysende evne, vandrer den atter tilbake til
dynamoen, hvorefter den samme cirkelproces gjentar sig.
Paa lignende maate opvarmes buelampens kul og dannes lysbuen mellem disse; efter
samme varmeprincip ophetes vore koke- og varmeapparater.
Men hvorledes bringer den elektriske strøm en motoraksel til bevægelse? Enhver
motor bestaar av et system av to elektromagneter, hvorav den ene staar fast, den anden,
det saakaldte ~anker", bevæger sig. Mellem elektricitet og magnetisme er der et nært
slegtskap, idet enhver elektrisk strøm er ledsaget av magnetiske virkninger, likesom en
magnet i bevægelse altid fremkalder elektriske strømme i nærliggende ledere. Dette
fænomen danner grundlaget for alt maskineri, saavel til omsætning av elektrisk energi i
mekanisk arbeide gjennem de saakaldte ~elektromotorer", som til utvikling av elektrisk
energi av mekanisk drivkraft ide saakaldte ~dynamoer". Under virkningen av de magne
tiske kræfter er det altsaa, at ankeret dreier sig.
De elektriske For at transportere strømmen gjennem ledningerne utkræves en bestemt
enneter. trykforskjel mellem ledningernes endepunkter, den saakaldte ~spænding",
der maales i ~volt" og reguleres gjennem dynamoen og dennes apparater. Tænkes kraft
stationens maskiner som pumper, der presser strømmen ut én vei og suger den tilbake
en anden, saa har man i grove træk et ganske slaaende billede av et elektrisk kraftanlæg.
Naar der altsaa siges, at et anlæg arbeider med et vist antal volt, saa vil hermed
uttrykkes det samme, som at et vandverk arbeider med et bestemt antal atmosfærers tryk.
Sammenligningen med en vandledning blir fuldkomnere, naar antas, at det forbrukte vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
