Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om arbeiderforholdene i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 2 —
Fabrikherrens. Om Arbeidet standses for nogle Dage eller endog
nogle Uger ved en Fabrik, kan det vistnok foraarsage store
Tab og være meget uheldigt; men om Arbeidet nedlægges ved
et Landbrug, f. Ex. i Saatiden eller under Indhøstningen, skal der
i første Tilfælde ikke mange Dages Udsættelse til, før det bliver
for sent at bringe Sæd i Jorden; dette Aar er tabt for flere
Kulturplanter, og der kommer Forstyrrelse i hele Driftsplanen.
Nedlægges Arbeidet under Indhøstningen, ved enhver, hvad dette
har at betyde. Avlingen kan blive ødelagt istedenfor at komme i
Hus, og Landmandens Virksomhed for dette Aar er mer eller
mindre fuldstændig spildt. Det er en Velfærdssag for en Landmand
at undgaa dette, og han vil derfor, i Tilfælde han trues med
Arbeidsnedlæggelse, være omtrent nødsaget til at gaa ind paa
snart sagt hvilkesomhelst Fordringer for at undgaa økonomisk
Ruin.
En vis Betydning for Landbruget og for Samfundsforholdene
i det hele har det ogsaa om Socialismen vinder den talrige Klasse
smaa Eiendomsbesiddere. Disse tænker sig Fordele, som de
skulle vinde ved Skattelettelser, medens de ikke skulle berøres af
Forandringen i Eiendomsretten. Denne Samfundsklasse er i flere
Lande paa Grund af dens Medlemmers store Antal, i Besiddelse
af en vis Indflydelse paa kommunale og politiske Valg og vil i
Forbindelse med Arbeiderne omtrent, kunne beherske Samfundet,
altsaa let forstaaeligt, at Socialismen her ønsker at vinde Tilhængere.
Den Betydning, som ligger i denne Bevægelses Udbredelse blandt
Landarbeiderne, Arbeidsnedlæggelser m. v., er, naar man betragter
Landbruget som et samlet hele, dog maaske mindre hos os end
i flere andre Lande. Her er nemlig et forholdsvis meget stort
Antal af Landets Jordbrug, som drives alene eller hovedsagelig
ved Eierens og Familiens eget Arbeide med lidet eller intet Behov
for Bistand af leiet Arbeide. Efter Jordbrugsstatistiken af 18911)
kan antagelig 67,6 pCt. af samtlige Landets egentlige Jordbrug
(under 3 Skyldmark) henføres til denne Klasse. Efter Off. Stat. 3
Række no. 217 1891 skulde 67,g pCt. af Jordbrugerne have under
60 Maal Indmark og en Besætning af 4 a 6 Storfæ eller derunder.
Af disse Tal fremgaar, at der er et betydeligt Antal
Jordbrug, som er uafhængige af fremmed Arbeidshjælp; men der bliver
dog altid tilbage et saavidt betydeligt Antal Brug, hvis Størrelse
gjør dem afhængige af Tilgangen paa leiet Arbeidskraft, at der
er den stærkeste Opfordring til at søge en tilfredsstillende Ordning
») Off. Stat. 3 Kække No. 217 Jordbrug 1880—90 Side 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
