Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om arbeiderforholdene i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 -
af Arbeiderforholdene. Dette fremgaar med endnu større Klarhed
af Skyldværdiens eller den dyrkede Jords Fordeling paa Brug
af forskjellige Størrelser.
Denne Statistik viser, at der paa Brug af Størrelse indtil 3
Skyldmark falder samlet Skyld 117,679 Mark = 24.47 % af de
egentlige Jordbrugs samlede Skyld, som var 480,944 Mark.
Selv om man her vil gaa saa langt som til den Forudsætning,
at Brug indtil 3 Skyldmkrk er uafhængige af leiet Arbeidskraft,
bliver der dog 75,53 °/0 eller ca. 3/4 af Landets som „egentllige
Jordbrug" nyttede Areal, der maa dyrkes ved Hjælp af leiede
Arbeidere.
Men den nævnte Forudsætning slaar neppe til, ialfald en Del
Jordbrug under eller henimod 3 Skyldmark, kræver antagelig
ialtfald nogen Bistand af leiet Arbeide. Behovet for fremmed Arbeide
er altsaa ganske vist tilstede paa et saa stort Areal eller paa saa
mange Eiendomme, som de anførte Tal betegner.
Er det altsaa givet, at omkring 75 °/o a^ vort Landbrug ikke
kan drives uden leiede Arbeidere, er det i samme Øieblik klart, at
en heldig Ordning af Arbeiderforholdene er en Velfærdssag saavel
for Jordbrugerne som for Arbeiderne og for Samfundet, idet vor
betydeligste Næringsvei — Landbruget — er ligefrem afhængig af
dette Spørgsmaals Løsning.
Hvad der her paakalder Opmærksomhed er, hvorvidt der lader
sig finde en Ordning, hvorved saavel Arbeiderens som
Arbeidsgiverens Interesser fyldestgjøres, uden at nogen af dem paaføres
uforholdsmæssige Byrder eller ledes ind i sociale Forhold, der maa
betegnes som uantagelige.
Et Blik paa den Maade, hvorpaa Arbeidspriserne og
Arbeidsforholdene i det hele i den senere Tid har udviklet sig, viser, at
denne Sag har en stadig stigende Betydning. Følgende Tal kaster
noget Lys over Arbeidsprisernes Bevægelse i Aarene 1870—90:
(Se Tabel no. 1, næste Side).
Vælges her Aaret 1870 som .udgangspunkt for en
Sammenligning, findes indtil 1890 for
Dag arbeidere (Mænd) en Stigning af 30 og 38 °/0 for en
Sommerdag, respektive paa egen eller Husbondens Kost, og for
en Vinterdag 29 eller 46 °/0 eller i gjennemsnit 28 eller 40 %•
For Kvinder er Stigningen 57 eller 39 °/0.
For Husmænd findes Stigningen i Tidsrummet 1870—90 for
Sommerdag 24 eller 29 %, for Vinterdag 22 eller 32 % og i
Gjennemsnit for Aaret 23 eller 29 % Paa egen e^er Husbondens Kost.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
