Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om arbeiderforholdene i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
Rigtigheden af denne Skildring, som man ’hører fra mange
Bygder, skal her hverken bekræftes eller benægtes; men at den i
mange Stykker, maaske i Hovedsagen er korrekt, er vistnok
utvivlsomt. Det vilde heller ikke være at vente, at den norske
Land-arbeiderstand skulde være ganske upaavirket af den almindelige
Strømning, som gaar gjennem vor Tid i Retning af Krav paa
personlig Frihed til at gjøre og lade, hvad der i Øieblikket findes
mest behageligt, og at kræve den største Mon af Tilfredsstillelse
mod det mindste Vederlag. Fordringer reises om lovbestemt kort
Arbeidsdag, om Indflydelse paa Arbeidets Ledelse o. s. v.; man
ved snart sagt ikke. hvor Fordringerne vil standse; men der peges
ofte mod et Maal, som, om det naaes, vil blive Samfundets
Fordærvelse. Disse Synsmaader har antagelig endnu ikke fundet
almindelig Indgang i vore Landsbygder, hvorvidt det lader sig gjöre
at hindre, at de skal vinde Overhaand, er vistnok ganske usikkert.
Vi vil antage, at der dog i Almindelighed ikke saameget mangler
Arbeidslyst, og meget kommer i disse Forhold an paa
Gaardbrugeren selv — ..som Herren er, følge ham Svende" —; men det
kan vel hænde, at der ikke altid arbeides paa den mest
produktive Maade. Der høres ikke sjelden af Folk, som har været noget
ude, f. Ex. i Amerika, at man der arbeider paa en ganske anden
Maade end hos os.
Er det altsaa givet, at Arbeidsomkostningerne er stegne, er
herved tillige at mærke, at Stigningen rammer en af de betydeligste
Poster paa Landmandens Udgiftsbudget, idet Arbeidsløn
almindeligvis kan beregnes til fra 30 å 32 til omkring 40 Procent af
Gaardens samtlige Udgifter.
Det fremgaar heraf, at Arbeidsløn udgjør ca. 30—40 °/0 af
samtlige Driftsudgifter for ca. 75 °/0 af det samlede, for Landbrug
nyttede Areal i Landet. Om man som et Gjennemsnit, der
vistnok vil komme Virkeligheden saa nær, som man overhovedet
kan vente at komme, vil antage 34 °/0, er det indlysende, at der
her spørges om meget betydelige Værdier.
Kunde det ved en heldig Ordning indrettes saa, at denne
Udgift maatte falde saa lidet byrdefuld som muligt, er det altsaa
at fremtrædende Betydning for Landmandens Økonomi.
Aarsagerne til den stærke Stigning i Arbeidspriserne ligger
formentlig tildels i Samfundets Udvikling i det hele. Det viser
sig naar en Sammenligning tages for et længere Tidsrum, at alt
menneskeligt Arbeide i vor Tid betales høiere end før. Dette
rammer ligesaavel Landbrugets Arbeide som andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>