Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Husmandsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 29 —
fandt nu Vanskelighederne større i denne Stilling end som
Husmand.3)
Naar der reises Spørgsmaal om for os at foretage noget bestemt
Skridt for at ordne eller regulere Arbeiderforholdene i Landbruget,
eller rettere Forholdet mellem Arbeider og Arbeidsgiver, da fæster
Tanken sig nærmest ved den Klasse af Arbeidere, som gaar ind
under Begrebet „Husmænd". For Tjenere har man
Tyendelov-gi vr» ingen, og for Slægtninge og Dagarbeidere kan der vel neppe
blive Tale om nogen anden Ordning, end at det hele Forhold maa
bestemmes ved Parternes Aftale for hvert enkelt Tilfælde
Husmændene indtager derimod en særegen Stilling, der
allerede tidligt fandtes at paakalde Opmerksomhed og var Gjenstand for
Lovgivningsmagtens ordnende Indgriben. Dette er forstaaeligt, da
Husmandsstillingen er knyttet til Brug og Besiddelse af Jord,
hvilket betinger et Forhold ligeoverfor Arbeidsgiveren af langt mere
stabil Natur, ligesom det giver Anledning til et andet mangesidigt
og tildels mere indviklet Retsforhold mellem dem end den løse
Dagarbeiders Stilling.
Husmændene har hidtil — eller ialfald til meget nær vor Tid
— sandsynligvis været vort Landbrugs vigtigste Arbeiderklasse.
Disse Mænd har udrettet en særdeles betydelig Del af det Arbeide,
som er nedlagt i vort Landbrug, saavel ved Jordens Nydyrkning
som ved dens ordinære Drift. De er derhos selv tillige Brngere af
Jord, deres hele Virksomhed er knyttet til Landbruget, det er altsaa
let forstaaeligt, at den stærkere Forbindelse, hvori denne
Arbeiderklasse har staaet med Landets Hovednæring, har bevirket, at dens
Stilling i Samfundet er tillagt en større Betydning end den løse
Dagarbeiders.
Af disse Grunde vil vi her gjøre Husmandsklassens Stilling i
vort Samfund til Gjenstand for en nærmere Betragtning.
Husmandsvæsenet er i forskjellige Dele af vort Land ordnet
paa et forskjelligt Grundlag, man kan gjerne skille mellem det
østlandske og vestlandske Husmandssystem,
Betegnende for den østland ske Ordning, som forøvrigt ogsaa
tildels, om end sjeldnere, bruges i de store Jordbrugsbygder i Søndre
og Nordre Trondhjems Amter, at Husmanden modtager Pladsen uden
at betale nogen Tiltrædelsesafgift, eller som det kaldes, Indfæstning.
Pladsen har almindeligvis saa megen dyrket Jord, som det ansees
nødvendigt og er bebygget for det forhaandenværende Behov.
Husene tilhøre i Regelen Pladsen. Undertiden ere de dog
Husmandens Eiendom. Vedligeholdelsen paahviler i første Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
